head09.jpg
ForsÝ­a
Pistlar
Æviágrip
Fyrirspurn
Myndir
Tenglar
Bygg­amßl
Sjßvar˙tvegsmßl
UtanrÝkismßl
Heilbrig­is/velfer­armßl
Samg÷ngumßl
Mennta- og skˇlamßl
Efnahags- og skattamßl
Almenn stjˇrnmßl
Deila ß Facebook

Framsˇkn: Kj÷lfestan Ý bŠjarstjˇrn ═safjar­arbŠjar - 23. aprÝl 2002

Framsˇkn: kj÷lfestan Ý bŠjarstjˇrn

N˙verandi meirihluti Ý bŠjarstjˇrn ═safjar­arbŠjar hefur mßtt glÝma vi­ a­stŠ­ur ß ■essu kj÷rtÝmabili sem eru um margt ˇvenjulegar. SÝ­ustu ßratugir hafa einkennst af uppbyggingu og stˇrstÝgum framf÷rum sem fyrst og fremst hafa hvÝlt ß sjßvar˙tvegi, ■vÝ fylgir a­ sveitarfÚlagi­ nřtur gˇ­s af Ý tekjum og m÷guleikum til a­ veita Ýb˙unum gˇ­a ■jˇnustu.
ŮvÝ er ekki a­ leyna a­ sÝ­ustu ßr hafa einkennst af varnarbarßttu, samdrßttur Ý ˙tger­, fŠkkun Ýb˙a og lŠkkandi tekjur gera ■a­ a­ verkum a­ sveitarfÚlagi­ safnar skuldum og vi­ bŠtast sÝ­an ˙rlausnarefni vegna sameiningar sveitarfÚlaganna fyrir 6 ßrum. Ůessar a­stŠ­ur ver­ur a­ hafa Ý huga ■egar lagt er mat ß ßrangur ß kj÷rtÝmabilinu.

╔g tel a­ meirihlutaflokkarnir hafi nß­ a­ m÷rgu leyti gˇ­um ßrangri og skili af sÚr gˇ­u b˙i vi­ lok kj÷rtÝmabilsins. Fjßrhagssta­a sveitarfÚlagsins hefur gj÷rbreyst vi­ s÷lu ß hlut sveitarfÚlagsins Ý Orkub˙i Vestfjar­a hf og sveitarfÚlagi­ hefur ÷­last fjßrhagslega getu til ■ess a­ sŠkja fram Ý ■jˇnustu og uppbyggingu. ┴vinningurinn er mikill og kannski fyrst og fremst Ý ■eim m÷guleikum sem Ý hendi eru fyrir bŠjarfÚlagi­ til ■ess a­ sn˙a v÷rn Ý sˇkn.
┴ mˇti kemur a­ ■vÝ geta fylgt annmarkar a­ sveitarfÚl÷gin rß­i ekki framtÝ­ fyrirtŠkisins og rekstri. ŮvÝ er hins vegar til a­ svara a­ almennt gildir um atvinnurekstur a­ sveitarfÚl÷gin koma ekki a­ honum og til lengri tÝma liti­ er vandsÚ­ a­ hlutverk sveitarfÚlaga ver­i a­ eiga og reka orkufyrirtŠki. ŮvÝ mß heita fullvÝst a­ breytingar hef­u or­i­ fyrr e­a sÝ­ar ß ■ßttt÷ku sveitarfÚlaga Ý ■essari atvinnugrein. RÝkisvaldi­ ßkva­ a­ bjˇ­a sveitarfÚl÷gunum a­ kaupa af ■eim eignarhlut ■eirra ß mj÷g gˇ­u ver­i og ■vÝ er ekki a­ neita a­ au­vita­ var veri­ a­ koma peningum ˙r rÝkissjˇ­i til sveitarfÚlaganna ß Vestfj÷r­um. Ůa­ mß fŠra r÷k fyrir ■vÝ a­ um sÚrtŠka a­ger­ hafi veri­ a­ rŠ­a, ■ˇtt Úg Štli ekki a­ halda ■vÝ fram. Engin sÚrst÷k nau­syn var fyrir rÝki­ a­ eignast allt fyrirtŠki­ og menn mega ekki gleyma ■vÝ a­ rÝkissjˇ­ur haf­i ß­ur yfirteki­ allar langtÝmaskuldir fyrirtŠkisins. Auk ■ess liggur svo fyrir a­ engar umtalsver­ar breytingar ver­a ß rekstri Orkub˙sins ß nŠstu ßrum. RÝkisstjˇrnin var ekki a­ koma a­ ■essu mßli til ■ess a­ gera Vestfir­ingum ˇleik, heldur ■vert ß mˇti er ßsetningur stjˇrnarflokkanna a­ styrkja bygg­ ß Vestfj÷r­um me­ a­komu a­ mßlinu. Meirihluti bŠjarstjˇrnarinnar og stjˇrnarflokkarnir unnu saman a­ ■essu mßli og nß­u ni­urst÷­u sem allgˇ­ samsta­a er um.
╔g vil nefna anna­ mßl sem hefur hvÝlt ■ungt ß vestfirskum sveitarfÚl÷gum en ■a­ er fÚlagslega Ýb˙­akerfi­. Vegna fˇlksfŠkkunar hafa sveitarfÚl÷gin ■urft a­ innleysa margar Ýb˙­ir sem ekki hafa selst og jafnvel sta­i­ au­ar. N˙ er veri­ a­ l÷gfesta till÷gur sem rÝkisstjˇrnin og fulltr˙ar sveitarfÚlaga hafa nß­ saman um og stˇrlega lÚttir ß sveitarfÚl÷gunum kostna­i vi­ rekstur kerfisins og heimilar a­ hefja s÷lu Ýb˙­a ˙t ˙r kerfinu ß marka­sver­i.
═ bß­um ■essum mßlum hefur bŠjarstjˇrnarmeirihlutinn tekist ß vi­ vandamßl og fundi­ lausnir ß ■eim Ý vi­rŠ­um vi­ rß­herra rÝkisstjˇrnarinnar sem bŠta hag sveitafÚlagsins. Ůetta kalla Úg gˇ­an ßrangur og Framsˇknarflokkurinn hefur komi­ rŠkilega a­ ■essum mßlum bŠ­i Ý bŠjarstjˇrn og rÝkisstjˇrn. BŠjarfulltr˙i flokksins Gu­ni Geir Jˇhannesson hefur a­ mÝnu viti sta­i­ sig afar vel og haft gott samstarf vi­ rß­herra flokksins vi­ ˙rlausn ■essara mßla. Ůegar allt er ß botninn hvolft skiptir mestu mßli fyrir Ýb˙a ═safjar­arbŠjar a­ fulltr˙ar ■eirra nßi a­ leysa ˙r mßlum me­ farsŠlum hŠtti. Ůar liggur helsti styrkur Framsˇknarflokksins.
Ůegar kj÷rtÝmabili­ er gert upp Ý heild sinni ver­ur ekki anna­ sagt en a­ st÷­ugleiki hafi rÝki Ý stjˇrn bŠjarins og leyst hafi veri­ ˙r erfi­um mßlum me­ farsŠlum hŠtti ■annig a­ sta­a bŠjarfÚlagsins er gˇ­ og veruleg sˇknarfŠri fyrir hendi. ŮvÝ hef­u fßir tr˙a­ fyrir fßum ßrum a­ svo vel tŠkist til. Framsˇknarflokkurinn er greinilega a­ njˇta ■ess n˙ a­ fˇlk kann a­ meta verk hans ß kj÷rtimabilinu, flokkurinn bř­ur fram mj÷g frambŠrilegan lista og hefur me­byr eftir ■vÝ sem best ver­ur fundi­. ═ ÷­ru sŠti listans er Svanlaug Gu­nadˇttir og takmarki­ er a­ tryggja henni sŠti Ý bŠjarstjˇrn og ■ar me­ styrkja Framsˇknarflokkinn sem kj÷lfestu Ý bŠjarstjˇrn ═safjar­arbŠjar.

Atvinnumßlin eru sem fyrr helstu mßlin Ý pˇlitÝskri umrŠ­u. Samdrßttur Ý sjßvar˙tvegi og tilflutningur aflaheimilda hefur kalla­ ß a­ger­ir til atvinnuuppbyggingar af hßlfu stjˇrnvalda. Nokku­ hefur veri­ unni­ ß ■vÝ svi­i ■ˇtt Úg leyni ■vÝ ekki a­ mÚr finnst a­ mi­i miklu hŠgar en Úg vildi. ═ vetur hefur gŠtt vaxandi stu­nings vi­ ■vÝ a­ beita hinu opinbera me­ beinum e­a ˇbeinum hŠtti Ý atvinnumßlum, jafnvel a­ grÝpa til sÚrtŠkra a­ger­a eins og Ý tilviki ═slenskrar erf­agreiningar hf.
Besta lausnin fyrir Vestfir­inga er a­ gera almennar breytingar ß l÷gum um stjˇrn fiskvei­ar sem tryggja jafnrŠ­i innan atvinnugreinarinnar hva­ var­ar ÷flun vei­iheimilda, ■a­ mun lei­a af sÚr a­ ˙tger­in dafnar Ý fjˇr­ungnum, en me­an ■a­ nŠst ekki fram ver­ur a­ leita annarra lei­a. Bygg­akvˇti er sÚrtŠk a­ger­ innan n˙verandi kerfis og tekist hefur einkum fyrir tilstilli framsˇknarflokksins a­ taka frß vei­iheimildir sem rß­stafa­ er til bygg­arlaga Ý samrŠmi vi­ samdrßtt Ý ˙tger­. Fyrir ■remur ßrum fengust 1500 tonn Ý bygg­akvˇta til 5 ßra sem Bygg­astofnun hefur ˙thluta­. N˙ ver­ur ■essi kvˇti framlengdur ˇtÝmabundi­ og ver­ur til ˙thlutunar a­ nřju eftir 2 ßr, auk ■ess a­ ÷nnur 1500 tonn bŠtast vi­ um nŠstu fiskvei­ißramˇt. Strax ver­ur ˙thluta­ 500 tonnum til rß­st÷funar ß ■essu fiskvei­ißri. Sjßvar˙tvegsrß­uneyti­ mun ˙thluta ■eim tonnum Ý samrß­i vi­ Bygg­astofnun og mÚr sřnist einsřnt mi­a­ vi­ samdrßtt Ý aflaheimildum ß Vestfj÷r­um a­ af ■essum 1500 tonnum ver­i verulegum hluta rß­stafa­ ■anga­. Ůß voru 2300 tonn rß­stafa­ Ý bygg­akvˇta til bßta Ý smßbßtakerfinu vi­ lagabreytingu um ■a­ kerfi fyrr Ý vetur og anna­ist sjßvar˙tvegsrß­uneyti­ ˙thlutunina ß ■eim kvˇta. SamkvŠmt l÷gunum er rß­herra fali­ a­ ˙thluta til bßta sem ger­ir eru ˙t frß sjßvarbygg­um sem eru a­ verulegu leyti hß­ar vei­um krˇkaaflamarksbßta og setur hann sÝ­an nßnari reglur um framkvŠmd ßkvŠ­isins. Samtals er bygg­akvˇti or­inn ß ■remur ßrum um 5300 tonn af botnfiski og ■ˇtt ■a­ sÚ a­ mÝnu viti allt of lÝti­ ■ß er samt veruleg bˇt a­ ■vÝ. ╔g tel a­ me­an n˙verandi kerfi er vi­ lř­i ■urfi a.m.k. 5% af vei­iheimildunum a­ vera rß­stafa­ me­ ■essum hŠtti, en ■a­ er um 20.000 tonn.
A­ lokum vil Úg vekja athygli ß ■vÝ fram kemur Ý ßliti meirihluta sjßvar˙tvegsnefndar Al■ingis n˙ vi­ afgrei­slu frumvarpsins um stjˇrn fiskvei­a a­ "meirihlutinn telur a­ endursko­a ■urfi ■essar reglur (um ■orskÝgildi) svo og reglur um kvˇtanotkun og slŠgingarstu­ul og a­ taka ■urfi ß spurningunni um undir- og yfirstu­ul vegna stŠr­ar fisks. Meirihlutinn ßlÝtur nau­synlegt a­ endursko­un ver­i loki­ Ý tŠka tÝ­ svo a­ nřjar reglur geti teki­ gildi vi­ upphaf fiskvei­ißrsins 2003/2004." HÚr er Ý raun hreyft miklu mßli sem lřtur a­ ■vÝ a­ beita undirstu­li var­andi kvˇtanřtingu vi­ vei­ar ß fiski undir tiltekinni me­al■yngd e­a stŠr­ og yfirstu­li vi­ vei­ar ß stˇrm fiski og me­ ■vÝ tengja saman ver­mŠtis fisksins og kvˇtanřtingu enda nau­synlegt a­ dreifa vei­ißlaginu ß allan vei­istofninn en ekki einblÝna ß stŠrsta fiskinn og jafnvel framkalla of ■unga sˇkn Ý hann. Breyting af ■esu tagi getur skipt miklu mßli fyrir Vestfir­inga ■eim til hagsbˇta.
Kristinn H. Gunnarsson



Netfangi­ ■itt:
Skrß netfang
Afskrß netfang
vÝsa vikunnar ( 154) Betra vŠri ■etta ■ing
VÝsa vikunnar ( 153): Vi­ erum flest Ý vÝgamˇ­
VÝsa vikunnar (152): Eitthva­ heggur kaldan kj÷l
VÝsa vikunnar ( 151): Illa fenginn au­inn ■inn
VÝsa vikunnar ( 150): ĂtÝ­ sÚ ■Ýn gata grei­
VÝsa vikunnar ( 149): L˙i­ hef Úg baki­ beygt
VÝsa vikunnar(148) : Gˇ­ra vina hylli hljˇttu
VÝsa vikunnar ( 147): Dj˙pmanna dug og elju
VÝsa vikunnar ( 146): SŠll Úg skynja landsins tungumßl
VÝsa vikunnar ( 145): N˙ er undir sˇl a­ sjß
VÝsa vikunnar ( 144): ╔g leita ■Ýn vor
VÝsa vikunnar (143): ═haldsins er n˙ senn
VÝsa vikunnar ( 142): Senn mun blßna himinn hßr
VÝsa vikunnar ( 141): Gr÷sin f÷lna, grßna fj÷ll
VÝsa vikunnar (140): Au­stÚtt brřtur ofan frß

Sko­a eldri mola
Kristinn H. Gunnarsson · Traðarstígur 12 · 415 Bolungavík · Sími 892-7630 Netfang: kristinn@kristinn.is